top of page
NEhus_elementer_baggr_3.png

Næstved Erhverv

Næstved Erhverv er den lokale erhvervsservice for virksomheder i Næstved Kommune.

Vi arbejder målrettet på at skabe vækst og nye arbejdspladser i Næstved Kommune, ved at støtte iværksættere, hjælpe eksisterende virksomheder med forretningsudvikling og tiltrække nye virksomheder og investeringer til området.

Det kan vi hjælpe​ med
 

  • Virksomhedsvejledning: Vores konsulenter tilbyder gratis, uvildig og fortrolig sparring og vejledning indenfor bl.a. bæredygtighed og ESG, salg og markedsføring, tilskudsmidler og projektstøtte, rekruttering, opstart af virksomhed, virksomhedsetablering i Næstved Kommune, investering i velfærdsteknologi og unge i fritidsjob, til både iværksættere og etablerede virksomheder.

    Vi vejleder dig, hvis du overvejer at etablere virksomhed i Næstved eller flytte din virksomhed hertil – det kan være hjælp til at finde ledige erhvervsgrunde eller erhvervslokaler. I Næstved Kommune har vi bl.a. et særlig fokus på virksomheder indenfor velfærdsteknologi.
     

  • Kompetenceudvikling: Vi udvikler og faciliterer løbende kurser, seminarer og workshops, der giver dig, som erhvervsdrivende, de nyeste værktøjer til at skabe en konkurrencedygtig virksomhed.
     

  • Netværksarrangementer: Vi afholder løbende events og netværksmøder, hvor du kan møde ligesindede, skabe værdifulde forretningsforbindelser og udvide dit netværk.
     

  • Rekruttering: Næstved Erhverv tilbyder din virksomhed vejledning om rekruttering, opkvalificering, tilgang til praktikanter og tilknytning af medarbejdere. Det gælder også rekruttering af unge fritidsjobbere!
     

  • Vidensformidling: Vi holder dig fortløbende orienteret om alle vores services og tiltag gennem vores elektroniske nyhedsbrev, vores sociale medier og vores erhvervspodcast LEVEBRØD.
     

​Vi hjælper alle typer af virksomheder indenfor alle brancher, med at blive mere robuste, digitale, forandringsparate og mere bæredygtige. Du kan altid booke et én-til-én-møde med en af vores erhvervskonsulenter.

For hvem er vores ydelser relevante?

Vores tilbud retter sig mod alle erhvervsdrivende i Næstved Kommune – fra iværksættere i opstartsfasen, over veletablerede SMV-virksomheder til større lokale virksomheder, der ønsker at udvikle sig og vækste.

Kontakt os

5588 5544

  • LinkedIn
  • Facebook
  • Instagram
  • Youtube
Arrangementer i Næstved Erhverv
Direktør Rasmus Holst-Sørensen Næstved Erhverv

Rasmus Holst-Sørensen

Direktør

Mail: rhs@naestvederhverv.dk

Telefon: 5588 5251

Grafisk element
bottom of page